Baggrund

Handicappedes retssikkerhed

I 2017 ligger antallet af fejl i sager på socialområdet generelt helt oppe på 38% – det er ny rekord viser tal fra Ankestyrelsen. I 2017 var der fejl i 52% af sagerne på børneområdet! Det viser den seneste opgørelse fra Børne- og Socialministeriet.

Tallene fra Ankestyrelsen kommer ikke bag på ildsjælene i Dike. De har ageret i handicap-verdenen – enten som handicappet/pårørende eller som fagperson i mange år. En række af disse mennesker, der kender området og lovgivningen til bunds, valgte i 2018 at gøre noget for gruppen af handicappede medborgere og stiftede Dike, der skal fremme og sætte fokus på handicappedes retssikkerhed gennem fx at føre konkrete sager for mennesker med handicap, der er udsat for fejlafgørelser.

De alarmerende tal viser, at retssikkerheden for mennesker med handicap har det skidt, og at en masse mennesker enten er endt med at sidde tilbage uden den nødvendige hjælp, som de har behov for, eller har været gennem en lang sagsbehandling.

Da velfærdssystemet er under pres i disse år, så tyder alt desuden på, at handicappedes retssikkerhed også fremover vil være truet.

Truet retssikkerhed

Det er desværre et faktum, at antallet af fejl i kommunernes afgørelser i sager på handicapområdet er så ekstremt højt, at man kan fastslå, at retssikkerheden for handicappede er truet.

Fx viser tal, som DR i 2017 har kigget på fra Ankestyrelsen, at der i gennemsnit er fejl i hver 3. afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet. Når tallene, der er fra 2013-16, er pænest, så er der ”kun” fejl i hver 5. afgørelse. Enten var afgørelserne direkte i strid med loven eller også var væsentlige faktorer udeladt i sagerne.

I 2017 ligger antallet af fejl i sager på socialområdet helt oppe på 38%, hvilket er ny rekord.

Hertil kommer, at enkelte kommuner har vedstået, at fordi de er økonomisk trængte, arbejder de til grænsen af lovgivningen – tankegangen synes at være, at kommunen sparer penge, mens en sag er under behandling. Det er også almindeligt kendt, at borgeren, fordi vedkommende ikke kender loven til bunds, uforvarende kan komme til enten at give eller undlade at give oplysninger, der skader vedkommendes sag, så han eller hun ikke får tilkendt en bevilling på hjælp, der rent faktisk er behov for.
Læs mere om Ankestyrelsens tal

Målgruppen

Ca. 780.000 eller lidt mere end hver femte dansker i alderen 16-64 år oplever at have et handicap eller længerevarende helbredsproblem (Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI). Hertil kommer gruppen af børn med handicap.

Det drejer sig derfor om rigtig mange mennesker, der dagligt har problemer med at få tilkendt ydelser, de er berettigede til efter servicelovens bestemmelser.

Serviceloven

Hjælpen gives efter Lov om Social Service – kendt som serviceloven. Formålet med loven er bl.a.:

at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Formålet med hjælpen efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie – og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang, det er muligt for den enkelte.

Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Læs mere om serviceloven

Lang sagsbehandlingstid

Fordi ankesager og klager over afgørelser som regel er langvarige – det er slet ikke usædvanligt, at det tager 2 år eller mere at køre en sag til ende – så opgiver den enkelte borger enten på forhånd eller undervejs i forløbet at gennemføre, fordi han eller hun eller de pårørende ikke kan magte at klage pga. manglende økonomi, overskud eller evner.

Borgerne risikerer dermed at miste ydelser, som de har behov for og retsmæssigt er berettigede til. Konsekvenserne for den enkelte borger er omfattede såvel økonomisk som socialt.

Kompleks lovgivning

Erfaringen er, at lovgivningen er blevet så kompleks, at det for den enkelte borger er blevet så omfattende og kompliceret at ansøge og klage over en afgørelse, at der faktisk er behov for ekstern eksperthjælp. Noget tyder også på, at den komplekse lovgivning er svær at gennemskue for den enkelte sagsbehandler i kommunen – det kan være en del af forklaringen på de mange fejlafgørelser.

Ønsket med foreningen Dike er derfor at rådgive, vejlede og føre sager for handicappede borgere til gavn for den enkelte, men i høj grad for at sætte fokus på problematikken og for at oparbejde en bedre faglighed på området.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få nyt fra Foreningen Dike direkte til din indbakke