Nyhedsoversigt

Her har vi samlet en oversigt over nyheder, som er relevante for Foreningen Dikes arbejde, både nyheder om foreningens arbejde samt nyheder fra relevante interessenter som styrelser, kommuner mv.

Ny forskning konkluderer: BPA-nedskæringer har psykiske, fysiske, sociale og samfundsmæssige negative konsekvenser

I samarbejde med Dansk Handicap Forbund har Camilla Lund ved Roskilde Universitet den 2. juni 2020 udgivet specialet ”Besparelser i borgerstyret personlig assistance – En undersøgelse af hvordan besparelser i borgerstyret personlig assistance opleves af mennesker med bevægelseshandicap, hvor BPA-ordningen nedskæres eller fjernes.”

Camilla Lunds motivation for at skrive specialet lyder bl.a.:

”BPA er en ordning, der skal sikre, at mennesker med handicap kan leve det liv, de ønsker at leve. Det er dog også en ordning, der er kommet under pres, hvilket kan skyldes en vægtning af økonomiske hensyn i kommunerne. Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan det påvirker den enkelte borgers livssituation, hvis vedkommendes BPA-ordning forringes eller fjernes.”

Camilla Lund giver bl.a. en historisk gennemgang af handicapområdet, beskriver handicaporganisationer i Danmark, handicappolitik samt BPA-ordningen, så specialet kan læses som indføring i disse områder.

Camilla Lunds analyse har en kvalitativ tilgang og er baseret på interviews med fem person med bevægelseshandicap, som er ramt af nedskæringer samt en person med bevægelseshandicap, som ikke er ramt af nedskæringer.

I hendes konklusion skriver Camilla Lund bl.a.:

…”det enkelte menneske med bevægelseshandicap oplever, at nedskæringerne i BPA-ordningen påvirker vedkommendes livssituation negativt. Det har både psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for såvel det enkelte individ som dets pårørende og herunder hjælperne. Dette skyldes, at nogle af de muligheder, som vedkommende har fået gennem BPA-ordningen, bliver taget fra dem. Livssituationen ændres, så vedkommende ikke har samme mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet som tidligere. Det bliver vanskeligere at finde tid til at besøge familie og venner, da det primært er praktiske forhold, der skal ordnes i de bevilgede BPA-timer. Tilmed medfører det en indskrænkning af den enkeltes frihed og selvbestemmelse, og dermed bremses empowermentprocessen.

Desuden har nedskæringerne en betydning for den enkeltes familiemedlemmer og nære venner, som i højere grad skal træde til som omsorgspersoner, så individet stadig kan få tilfredsstillet fysiske behov og føle sig anerkendt.

Slutteligt påvirkes hjælperne af situationen, idet de kan risikere nedgang i arbejdstimer eller en afskedigelse. Det har dermed ikke kun en individuel betydning, men også en samfundsmæssige betydning, idet det påvirker flere individer end personen med bevægelseshandicap. Tilmed betyder det, at personen med bevægelseshandicap ikke har samme mulighed for at bidrage til samfundet ved f.eks. at tage arbejde, idet det er afhængig af sin BPA-ordning for at kunne komme fysisk ud af hjemmet.

Selvom kommunerne kan spare penge på nedskæringerne på den korte bane, har det altså en langsigtet konsekvens for samfundet, idet grupper bliver ekskluderet fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke opnår lighed i ressourcer.

Personer med bevægelseshandicap kan også udvikle følgevirkninger såsom psykiske lidelser og fysiske forværrelser, når de ikke kompenseres i tilstrækkelig grad med en BPA- ordning, som også bliver omkostningsfuldt for samfundet.”

Læs hele specialet her. 

 

Foreningen Dike mener… 

Det er godt, at der forskes i dette stærkt underbelyste område. Camilla Lunds konklusion, at nedskæringerne i BPA-ordningen påvirker vedkommendes livssituation negativt, kommer naturligvis ikke som en overraskende.

Vi kan kun støtte op om yderligere forskning, der yderligere blotlægger de psykiske, fysiske, sociale og samfundsmæssige negative konsekvenser ved BPA-nedskæringer. Vi ønsker os særligt kvantitative og økonomiske undersøgelser, så man ad den vej kunne få politisk lydhørhed for området.

Det er vores erfaring, som Camilla Lund også konkluderer, at nedskæringer på BPA-området kun giver besparelser på den korte bane. På den lange bane koster BPA-nedskæringer både samfundet og individet dyrt – både økonomisk og i forhold til livskvalitet. 

Byråd vil kulegrave handicapområde efter klager fra pårørende

Hanne Laursen er mor til Camilla, der er svært handicappet. Hun er medlem af Foreningen Dike og en af de pårørende, der er stået frem i Horsens Folkeblad og fortalt om, hvordan hun må kæmpe og kæmpe for at få den hjælp, hendes datter har behov for.

I Hedensted kommune kan handicappede mennesker og deres pårørende nu derfor se frem til, at både børne- og voksenhandicapområdet bliver kigget efter i sømmene.

På byrådsmødet onsdag aften vedtog et enigt byråd nemlig at sætte gang i en undersøgelse, der skal afdække, om kommunen lever godt nok op til sin egen handicappolitik.

Aftalen blev, at udvalget for læring og udvalget for social omsorg, der tager sig af henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet, skal udarbejde et kommissorium og økonomi for undersøgelsen, herunder hvilke dele, der skal være interne, og hvilke dele, der skal være eksterne. Både brugere, pårørende og handicaprådet skal inddrages.

Læs mere i Horsens Folkeblad.

Lovændring om nat-overvågning efter § 95, stk. 3 vedtaget

Det glæder os at dele, at lovændring om nat-overvågning efter § 95, stk. 3 er vedtaget.

Loven omhandler indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service i form af et kontant tilskud.

I § 95 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter stk. 3 som et kontant tilskud. Hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i 2 år. Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter stk. 3. Den unges forældre må ikke ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.«

Loven træder i kraft den 1/7 2020.

Læs mere på Folketingets hjemmeside.

NY RAPPORT: Retssikkerhed for udsatte borgere

Embedsværket har i juni 2020 udgivet rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere”, som indeholder analyse og anbefalinger til nye handlemuligheder for politikere, offentlige myndigheder og NGO’er, der kan styrke retsstillingen for borgere med handicap og sikre en lovlig udmøntning af sociallovgivningen.

Rapporten er 30 sider lang. Her giver Foreningen Dike dig hovedpointerne. Find rapporten i bunden af opslaget. 

Fravær af retssikkerhed

Rapporten konkretiserer fraværet af retssikkerhed for de cirka 116.000 voksne samt 30.000 børn og deres familier, der modtager hjælp efter servicelovens regler for handicapkompenserende ydelser til børn og voksne og sociale ydelser til voksne, herunder, at:

  • 42 procent af borgerne, der klager, har ret
  • halvdelen af klagerne på børnehandicapområdet viser sig at være berettigede.

Rapporten konkluderer kort sagt, at man ikke kan tale om reel retssikkerhed i sagsbehandlingen for denne gruppe borgere.

Undersøg mørketal for fejl

Rapporten opfordrer til nærmere undersøgelse omfanget af fejl i sager, der ikke påklages, så mørketallet blotlægges. Ankestyrelsens stikprøver, i sager der ikke er påklaget, viser, at der er alvorlige fejl i 25-50 procent af sagerne.

Nye retssikkerhedsinstrumenter

Det vurderes, at der er behov for at skabe nye retssikkerhedsinstrumenter, der kan sikre flere korrekte afgørelser og afbøde konsekvensen af forkerte afgørelser.

Kommunerne bør understøttes

Udover behovet for at skabe nye retssikkerhedsinstrumenter er der behov for, at kommunerne bliver understøttet mere i deres arbejde ved at:

  • gøre viden om tidligere fejl i afgørelser tilgængelige for den enkelte sagsbehandler
  • opstille konkrete mål for kvaliteten af sagsbehandlingen
  • opbygge og understøtte en struktur og kultur, hvor arbejdet med egenkontrol og læring bliver prioriteret i den enkelte kommune på lige fod med økonomi og socialfaglighed

Oprettes af en Retssikkerhedsfond

Rapporten foreslår, at der oprettes en Retssikkerhedsfond, der skal

  • være omdrejningspunkt for flere initiativer der genopretter retssikkerheden og retsfølelsen for berørte borgere
  • sikre, at en eventuel økonomisk fordel ved en forkert afgørelse skal fratages kommunerne
  • sikre borgere, der har modtaget forkerte afgørelser, mulighed for at søge kompensation uden at skulle gennem en dyr og lang proces ved domstolene.

Dette initiativ foreslås kombineret med en ændring af retssikkerhedsloven, således at flere bestemmelser tillægges opsættende virkning, end det er tilfældet i dag. Forslaget vil i praksis betyde, at borgeren først vil få frataget hjælp, når sagen er afgjort af Ankestyrelsen og ikke som i dag, hvor hjælpen fratages i forbindelse med den kommunale afgørelse, og derefter genetableres i 42 procent af sagerne.

Børnehandicapområdet er særligt problematisk

Retssikkerheden på børnehandicapområdet udpeges som særligt problematisk, bl.a. fordi:

  • klagesager på børnehandicapområdet har markant flere fejl end voksenområdet
  • over halvdelen af de påklagede afgørelser viser sig at være forkerte
  • konsekvensen af forsinket hjælp er særligt indgribende for børn, der ofte vil have udviklet nye behov, længe inden en afgørelse når gennem det administrative klagesystem
  • manglende eller utilstrækkelig hjælp til børn påvirker livsbetingelserne for forældre og søskende, der risikerer arbejdsløshed, stress og mistrivsel, og dermed får et endnu større behov for hjælp fra det offentlige – i direkte modstrid med formålet med den hjælp, der gives efter serviceloven.

Fokus på retssikkerheden for mindste ydelsesområder og små kommuner

Rapporten påpeger, at der bør være særligt fokus på retssikkerheden for de mindste ydelsesområder og for små kommuner, hvor der ses et overtal af forkerte afgørelser.

Afgørelser om en af de mindste ydelser, der kun omfatter 245 personer, er forkerte i over 70 procent af tilfældene.

Det strider mod de grundlæggende retssikkerhedsprincipper, og er uforeneligt med socialfaglige principper, der baserer sig på tillidsfuld dialog og en ambition om at yde den rette hjælp hurtigst muligt.

Det går overordnet set den forkerte vej med retssikkerheden

Rapporten konkluderer at udviklingen helt overordnet set går den forkerte vej, hvad angår retssikkerhed. Såfremt modtagere af handicapkompenserende ydelser skal opnå̊ en reel beskyttelse af lovligt værnede interesser, der svarer til den, der beskrives i lovgivningen, er der behov for:

  • dialog
  • nye mål
  • konkret handling

Om Embedsværket

Embedsværket arbejder med retssikkerhed som grundlag for juridisk ledelsesrådgivning for kommuner og NGO’er på det socialretlige område. Embedsværket drives af partner Sanne Møller, der i 15 år har arbejdet med retssikkerhed for udsatte borgere i og uden for kommunerne, som advokat for borgere, som chefjurist i Københavns Kommunes socialforvaltning og som juridisk ledelsesrådgiver, debattør og underviser.

 

 FIND HELE RAPPORTEN HER: 2020 Retssikkerhed udsatte borgere_Final

 

Opbakning til forslag om retssikkerhedsfond

Der er – endeligt! tør man tilføje – positiv opbakning på Christiansborg til Advokatrådets forslag om at oprette en retssikkerhedsfond.

Ud af de 7.226 borgere, som klagede til Ankestyrelsen i 2019, fik over 3.000 borgere enten medhold eller deres kommune fik besked om, at sagen skal gå om. Stikprøver viser, at op mod halvdelen af de sager, som borgerne ikke har klaget over, er behæftet med så mange fejl, at de ville blive omgjort, hvis der havde været klaget.

Fonden er således et skridt i den rigtige retning for retssikkerheden for nogle de mest udsatte borgere og familier, som ellers ender i håbløse situationer, hvor de ikke får den hjælp, som de har krav på, fordi kommunerne laver fejl.

Ideen om en retssikkerhedsfond møder opbakning blandt flere ordførere på Christiansborg, herunder opbakning fra de Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. SF vil ifølge Altinget vil kalde social- og indenrigsministeren i samråd.

Læs mere på Advokatsamfundets hjemmeside.

Foreningen Dike mener: Om Svømmepige-sagen

Ny dom viser, at det ingen konsekvenser får for kommunen, at de uberettiget fratager en borger en ikke-økonomisk ydelse uden kompensation. Den såkaldte Svømmepigesag viser enorme huller i den danske retssikkerhed for handicappede. Vi er i Foreningen DIKE glade for, at sagen nu skal føres i Højesteret, da den er principiel og derfor har stor betydning for det videre arbejde for retssikkerheden på handicapområdet.

Sagen kort

Ankestyrelsen har gentagne gange slået fast, at den såkaldte svømmepige har ret til socialpædagogisk støtte, når hun skulle til svømmestævner, og at pigen altså uberettiget fik frataget sin ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Den 4. marts afgjorde Retten i Nykøbing Falster, at Lolland Kommune slipper for at blive draget økonomisk til ansvar for, at kommunen ulovligt fjernede socialpædagogisk støtte til en nu 21-årig mentalt handikappet kvinde og i stedet tilbød hende en app til mobiltelefonen, der skulle afhjælpe behovet for støtte og vejledning til planlægning og struktur. Kommunen skal med dommen således ikke betale godtgørelse for, at den i op mod 3 år har frataget hende en støtte, som hun er berettiget til.

Foreningen Dike mener:

  • At Lolland Kommune groft har tilsidesat sine pligter efter serviceloven ved at undlade at give borgeren den hjælp, hun var berettiget til.
  • At dommen understøtter, at det i nogle tilfælde direkte kan betale sig for kommunerne at vende det blinde øje til deres forpligtelser, og at kommunerne i praksis har frit lejde til at lave ulovlig sagsbehandling over for borgerne.
  • At det efterlader et stort hul i retssikkerheden, hvis en borger ikke har krav på kompensation, når en kommune uberettiget har frataget borgeren en serviceydelse.
  • At det aldrig bør kunne betale sig økonomisk for kommunerne at afsige forkerte afgørelser.
  • At borgernes retssikkerhed er i fare indtil det økonomiske incitament til afsigelsen af forkerte afgørelser er fjernet.
  • At der fra politisk hold bør etableres en godtgørelsesordning for borgere, som fanges af forkerte afgørelser i systemet. En sådan kan dels virke præventivt og dels kompensere borgerne, når de udsættes for forkerte afgørelser i kommunerne.

Læs dommen her.

 

DIKE MENER…. Om indførelse af ret til natteovervågning for unge (§ 95, stk. 3)

Den 28. maj 2020 førstebehandles et lovforslag gående på, at unge handicappede i alderen 18-23 år, der har en kontant tilskudsordning efter § 95, stk. 3, kan tilbydes overvågning om natten, hvis de har behov for det.

Hos Foreningen DIKE er vi glade for, at der sættes fokus på hjælpebehovet hos den gruppe af handicappede, der har en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95, stk. 3 fordi de ikke selv kan være arbejdsledere. Denne gruppe har nemlig erfaringsmæssigt et ligeså stort et behov for overvågning, som de handicappede, der selv kan være arbejdsledere og derfor kan få en BPA-ordning efter servicelovens § 96, hvori der kan bevilges overvågning.

Lovforslaget ses derfor som et skridt i den rigtige retning af ligebehandling af handicappede ud fra behov og ikke evner.

Se evt mere på Folketingets hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen udsender corona-forholdsregler for hjælpere med borgerkontakt

Sundhedsstyrelsen har den 24. marts 2020 udsendt nye fælles corona-forholdsregler, som gælder for alle, der arbejder med borgere – især dem, der arbejder med svækkede, kronisk syge og ældre, så som medarbejdere på plejecentre, botilbud, døgninstitutioner eller midlertidige ophold. Retningslinjerne gælder også for medarbejdere i hjemmeplejen, i hjemmesygeplejen og for handicaphjælpere. Derudover er personale i fængsler og på asylcentre omfattet.

Sundhedsstyrelsens corona-forholdsregler indeholder bl.a. svar på, hvad du skal gøre, når en borger har symptomer på COVID-19, og hvordan du forebygger smitte hos dig selv og borgere, herunder rådgivning om brug af værnemidler.

Retningslinjerne kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Covid-19 forholdsregler per 27. marts 2020

I alle landets kommuner arbejdes der naturligvis målrettet for at mindske spredning af COVID-19 og håndtere udbrud af smitte. Dette arbejde bakker vi naturligvis op om hos Foreningen Dike.

For handicaphjælpere og andre, som møder borgere, deler vi her en række råd om, hvordan I skal forholde jer.

Vask hænder
Hyppig og grundig håndvask og evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

Begræns fysisk kontakt
Undgå håndtryk, kindkys og kram. Undgå især kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion. Erstat fysiske møder med telefon/videomøder og hold eventuelle møder udendørs.

Udvis god hosteetikette
Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.

Bliv hjemme ved sygdom
Oplever du sygdomssymptomer, bør du blive hjemme, så du ikke udsætter andre for smittefare.

Vær opmærksom
Særligt på steder, hvor der færdes mange mennesker, eksempelvis offentlige transportmidler. Undgå små rum og luft ud.

Hold en god hygiejne
Både borger og hjælper bør holde hjemmet rent med aftørrede overflader og god udluftning.

Særligt i forhold til håndhygiejne:

  • Personale skal have kortklippede negle uden neglelak o.l.
  • Undgå ringe, armbånd og ure samt armskinner o.l.
  • Brug korte ærmer, så hænder og håndled kan vaskes.
  • Udfør håndvask i minimum 20 sekunder, sæben skylles af og til sidst tørres hænderne.
  • Foretag hånddesinfektion på rene og tørre hænder.
  • Brug en sådan mængde håndsprit, at hænder og håndled holdes fugtige i 30 sekunder, mens håndspritten indgnides i huden indtil tørhed opnås.
  • Brug håndsprit 70-85% v/v.

KL har lavet nogle gode, korte videoer om hygiejne. Se med her.

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på denne side.

Følg med i Kommunernes anvisninger på Kommunernes Landsforenings hjemmeside.

Foreningen Dike henstiller til, at både hjælpere og borgere holder sig løbende orienteret her på siden, på vores Facebookside samt iøvrigt følger myndighedernes udmeldinger.

NY BEKENDTGØRELSE GIVER MULIGHED FOR AT ÆNDRE I HJÆLPEN TIL HANDICAPPEDE

På grund af situationen med coronavirus har Socialministeriet per 17. marts 2020 udsendt en bekendtgørelse, der giver mulighed for at ændre i hjælpen til borgere med handicap. Med den nye bekendtgørelse får kommunerne mulighed for midlertidigt at fratage eller reducere den hjælp, borgere med handicap får og kan udskyde behandlingen af visse nye ansøgninger m.v.

Begrundelsen for bekendtgørelsen er at give kommunerne mulighed for at prioritere mellem deres opgaver og forpligtelser, så ressourcerne kan anvendes der, hvor behovet er størst.

Det er vigtigt at understrege:

  • at en ændring i hjælpen aldrig må inddrages, hvis det får sikkerhedsmæssige eller helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte
  • at reglerne kun er midlertidige
  • at reglerne kun kan anvendes, hvis formålet er at inddæmme og forebygge spredning af coronasmitte og sikre, at der er ressourcer til at håndtere de mest kritiske situationer
  • at reglerne først tages i anvendelse i det omfang, der er behov for det
  • at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag
  • at den hjælp, man fratages eller får reduceret automatisk genetableres, når bekendtgørelsen udløber.

For BPA-borgere kunne bekendtgørelsen fx blive relevant, hvis man forestiller sig, at alle en borgers hjælpere blev syge på én gang. Så er kommunen forpligtet til at finde hjælp, men iht disse regler kan den f.eks. blive reduceret.

Foreningen Dike opfordrer til, at man går i en god og konstruktiv dialog med sin kommune, skulle man blive ramt af denne bekendtgørelse. Samtidig opfordrer vi til, at alle udviser forståelse for at ressourcerne og personalet skal bruges der, hvor behovet er størst.

Der er ingen klagemulighed i den nye bekendtgørelse, da det vil være umuligt at gennemføre i praksis med så midlertidige regler.

Bekendtgørelsen kan læses her.

Det orienteringsbrev, ministeriet har udsendt med bekendtgørelsen kan læses her.

X
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få nyt fra Foreningen Dike direkte til din indbakke