fbpx

Typisk forløb; Ung der søger BPA

Når unge med handicap nærmer sig 18-års alderen 0g overgår fra barn til voksen, så bliver de nul-stillet rent bevillingsmæssigt. For at synliggøre, hvor omfattende og langvarig en sag fra start til slut er, efter den er endt hos Dike, har vi beskrevet et typisk forløb for en ung under 18 år, der ansøger om en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance).

En typisk sag starter med, at en borger eller en pårørende henvender sig, fordi vedkommende har hørt, at han/hun kan søge hjælp hos Dike. Borgeren – her vil det typisk være de pårørende – er typisk drænet for energi og kræfter og henvender sig næsten aldrig uden at have dårlige erfaringer med at være modpart til kommunen. Når borgeren henvender sig, udtrykker denne oftest et behov for, at ”nogen” tager helt over, dvs. at Dike bliver partsrepræsentant for borgeren.

Når der er tale om en ung borger under 18 år, der har søgt om hjælp til sagsbehandling af sag om en BPA-ordning, der skal træde i kraft, når vedkommende fylder 18 år og skal overgå til at være omfattet af servicelovens voksenbestemmelser, tager sagsbehandlingen udgangspunkt et helt andet sted og ofte længe før, der træffes første afgørelse i sagen. I de sager er der et behov for, at både specialkonsulent og advokat træder ind som sagsbehandlere allerede ved de første møder med kommunen i sagen.

 

Sagsbehandlingen starter
Dikes specialkonsulent starter med at tage ud for at besøge den borger, der har henvendt sig. På mødet gennemgår specialkonsulenten regler og muligheder, og mødet slutter oftest med, at borgeren skriver under på en fuldmagt til specialkonsulenten, således at hun nu er partsrepræsentant for borgeren.

Specialkonsulenten går derefter i gang med sagsbehandlingen, hvor hun som det første søger om aktindsigt i sagen hos kommunen og samtidig meddeler fuldmagt til partsrepræsentation. Når specialkonsulenten har modtaget aktindsigten, kan der dannes et overblik over sagen, og hun kan begynde den reelle sagsbehandling. Specialkonsulenten indhenter dokumenter, informationer og materiale i tæt samarbejde med borgeren.

Herefter ruller sagen og der er en del ventetid.

Nedenfor beskrives det typiske sagsforløb i punktform vedrørende sager om BPA-ordninger for ung under 18

  1. Borger henvender sig til Dike, der giver sagen til specialkonsulenten.
  2. Specialkonsulent forbereder møde:
  • Sætter sig ind i diagnoser og funktionsnedsættelser.
  • Kontakter borger for at få en kort beskrivelse af borgeren og funktionsniveauet.
  • Undersøger, om borger er førtidspensionist/under uddannelse eller i job.
  • Oplysningsskema sendes til borgeren og returneres til specialkonsulenten.
  • Forbereder dokumenter til mødet, evt. aftale, hvis bruger søger BPA, eksempel på døgnrytme, fuldmagt til partsrepræsentation, evt. skema til info af borgers kontaktpersoner i kommunen.
  1. Specialkonsulent tager møde hos borger.
  2. Specialkonsulent bliver partsrepræsentant i alle borgers sager (dvs. også i fx sag om merudgift, hjælpemidler, bil mv.)
  3. Specialkonsulent søger aktindsigt i sager.
  4. Specialkonsulent sørger for at overholde eventuelle frister.
  5. Advokat og specialkonsulent vurderer procesrisiko.
  6. Der tages en snak om, hvorvidt sagen skal føres videre, og borger orienteres af specialkonsulent om forventet resultat og sagsbehandlingstid.
  7. Advokat overtager partsrepræsentation ift. sagen om BPA-ordningen, mens specialkonsulent fortsætter som partsrepræsentant ift. de øvrige sager.
  8. Da dette er en sag, der overtages på et tidspunkt, hvor kommunen fortsat sagsbehandler, sørger Foreningen Dike så vidt muligt for at blive inddraget i sagsbehandlingen ved hyppig kontakt til kommunen, herunder for at modtage plan for sagsbehandling, deltage i møder med kommunen og løbende afgive partshøringssvar mv. Foreningen Dike prøver også at få kommunen til at træffe afgørelse i sagen hurtigst muligt, selvom dette ofte ikke sker før meget tæt på borgerens 18-års fødselsdag.
  9. Når kommunen endelig træffer en afgørelse, er denne som oftest ikke til gunst for borgeren, hvorfor det ofte ender med, at der skal klages.
  10. Advokat skriver i samarbejde med specialkonsulent en begrundet klage i sagen.
  11. Da kommunens sene afgørelse sammenholdt med et afslag på en ansøgt BPA-ordning ofte bevirker, at borgeren står uden hjælp, når denne fylder 18 år, ses det ofte, at advokaten og/eller specialkonsulenten er nødt til at prøve at forhandle midlertidig hjælp hjem til den pågældende borger. Dette tager lang tid, da der ofte skal tages fat i flere forskellige afdelinger, der alle sammen skal gøres lydhøre overfor at lave en midlertidig ordning. Alternativet er dog, at borgeren står helt uden nogen form for hjælp, når han/hun fylder 18 år, hvorfor det er et nødvendigt arbejde at udføre. Den midlertidige ordning dækker oftest heller ikke borgerens behov hverken halvt eller helt, men er bedre end ingenting, så at sige. Ofte kan denne form for redning kun lade sig gøre, fordi borgeren har forældre og andre pårørende, der kan træde til, på trods af at det kan være svært for disse at få tingene til at hænge sammen både personligt og økonomisk ved at træde til med den nødvendige hjælp. Ofte har borgeren et meget stort hjælpebehov gennem hele døgnet, mens en midlertidig ordning typisk kun dækker halvdelen eller mindre af dette behov eller mindre. (Bemærk venligst, at dette sker, selvom kommunen løbende måtte være gjort opmærksom på, at det forventes, at der er passende hjælp klar til borgeren, når denne fylder 18 år, hvis det skulle vise sig, at der meddeles afslag på den specifikke ansøgning)
  12. Ofte startes en sag om en alternativ hjælpeordning op på dette tidspunkt (eller tidligere), hvis kommunen ikke har haft et alternativ klar til borgeren. Typisk vil advokaten sørge for partsrepræsentation i denne sag også.
  13. Kommunen genvurderer sagen på baggrund af klagen.
  14. Hvis borger får medhold i klagen, stopper sagsbehandlingen her.
  15. Hvis borger får helt eller delvist afslag, skal kommunen sende sagen til Ankestyrelsen.
  16. Specialkonsulent underretter borgeren.
  17. (det er ikke altid at kommunen gør dette. I stedet forventer de, at der skal klages på ny, hvilket advokaten i så fald gør – og herefter kører genvurderingsmøllen forfra).
  18. Advokaten/specialkonsulenten søger aktindsigt i den del af sagen, der er oversendt til Ankestyrelsen for at tjekke, at det er alle de relevante dokumenter, der er oversendt til Ankestyrelsen af kommunen.
  19. Ofte er der ”glemt” relevante dokumenter, der i så fald eftersendes af advokaten/specialkonsulent.
  20. Når Ankestyrelsen har oprettet sagen, meddeler de dette til advokaten.
  21. Advokaten sender i samarbejde med specialkonsulenten herefter bemærkninger til sagen i Ankestyrelsen. (Dette er nødvendigt, da der ofte er nye oplysninger i kommunens genvurdering af sagen, som advokaten/specialkonsulenten ikke har kunnet tage stilling til tidligere).
  22. Ankestyrelsens sagsbehandlingstid er pt. 7 måneder!
  23. Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
  24. Ofte hjemviser Ankestyrelsen sagen til kommunens fornyede behandling.
  25. Specialkonsulenten underretter borgeren.
  26. Sagen starter forfra i kommunen
  27. Advokaten/specialkonsulenten sender et brev til kommunen om Ankestyrelsens afgørelse og minder om sagsbehandlingen.
  28. Kommunen indhenter ofte nye oplysninger, der oftest vedrører vurdering af borgerens evne som arbejdsleder eller borgerens funktionsnedsættelse eller borgerens behov for en bestemt type hjælp. Dette sker ved lægefaglige undersøgelser af borgeren, eller ved at kommunen kommer på observationsbesøg i borgerens hjem.
  29. Der er ofte også et møde med kommunen, inden der træffes afgørelse i sagen igen. Her deltager både borger, advokat og specialkonsulent.
  30. Kommunen træffer afgørelse igen.
  31. Oftest gives der fortsat ikke medhold, og advokaten skriver begrundet klage.
  32. specialkonsulent underretter borgeren.
  33. Kommunen genvurderer sagen og træffer ny afgørelse, der oftest ikke giver borgeren medhold.
  34. Sagen sendes til Ankestyrelsen.
  35. Specialkonsulenten underretter borgeren.
  36. Advokaten/specialkonsulent søger aktindsigt i den del af sagen, der er sendt til Ankestyrelsen, og eftersender om nødvendigt manglende dokumenter.
  37. Advokaten afgiver i samarbejde med specialkonsulent bemærkninger til sagen i Ankestyrelsen.
  38. Specialkonsulenten sender bemærkninger til borger for godkendelse.
  39. Ankestyrelsen har en sagsbehandlingstid på 7 måneder!
  40. Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
  41. Specialkonsulenten underretter borgeren.
  42. Ankestyrelsen kan sagtens finde på at hjemvise sagen til fornyet behandling igen, hvis Dike har kunnet påvise, at sagen endnu ikke er oplyst tilstrækkeligt til at kunne træffe en afgørelse i sagen. Hele sagen kører således forfra i kommunen med meget lang sagsbehandlingstid til følge.

 

I de værste tilfælde kan sager således strække sig over flere år. For godt nok er den officielle sagsbehandlingstid hos Ankestyrelsen 7 måneder, men i praksis kan den være længere. Hertil kommer kommunens sagsbehandlingstid. Så det er ikke usædvanligt med en sagsbehandlingstid på 2-3 år.

 

X
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få nyt fra Foreningen Dike direkte til din indbakke