fbpx

Typisk forløb; voksen der søger BPA

For at synliggøre, hvor omfattende og langvarig en sag fra start til slut er, efter den er endt hos Dike, har vi beskrevet et typisk forløb for en borger, der ansøger om en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance) eller ændringer i en BPA – og får afslag. I de værste tilfælde kan sager strække sig over 2-3 år.

En typisk sag starter med, at en borger eller en pårørende henvender sig, fordi vedkommende har hørt, at han/hun kan søge hjælp hos Dike. Borgeren (eller dennes pårørende) er typisk drænet for energi og kræfter af at have kørt sag mod kommunen gennem længere tid. Borgeren henvender sig næsten aldrig uden at have dårlige erfaringer med at være modpart til kommunen. Når borgeren henvender sig, udtrykker denne oftest et behov for, at ”nogen” tager helt over, dvs. at Dike bliver partsrepræsentant for borgeren.

 

Sagsbehandlingen starter
Dikes specialkonsulent starter med at tage ud for at besøge den borger, der har henvendt sig. På mødet gennemgår specialkonsulenten regler og muligheder, og mødet slutter oftest med, at borgeren skriver under på en fuldmagt til specialkonsulenten, således at hun nu er partsrepræsentant for borgeren.

Specialkonsulenten går derefter i gang med sagsbehandlingen, hvor hun som det første søger om aktindsigt i sagen hos kommunen og samtidig meddeler fuldmagt til partsrepræsentation. Hvis der er frister, der skal tages hensyn til, herunder klagefrister, sørger hun for at overholde disse ved samme lejlighed. En klage på dette tidspunkt vil typisk være en klage, hvori der henvises til, at der kommer bemærkninger på et senere tidspunkt. Når specialkonsulenten har modtaget aktindsigten, kan der dannes et overblik over sagen, og hun kan begynde den reelle sagsbehandling.

Herefter afhænger forløbet af, hvilken sag der er tale om. Hvis der er tale om, at der er kommet afgørelse i en sag om afslag på BPA-ordning eller udmåling af timer i samme, og der er/skal klages over denne afgørelse, vil Dike typisk sætte en advokat på til at gennemgå sagen for både at vurdere procesrisiko og for at skrive begrundet klage.

Specialkonsulenten indhenter dokumenter, informationer og materiale i tæt samarbejde med borgeren. Fuldmagt til at være partsrepræsentant i denne del af sagen vil herefter overgå til advokaten. Her er specialkonsulenten delvist sat ud af spil som partsrepræsentant. Det er dog mest hensigtsmæssigt, at det er specialkonsulenten, der har kontakten til borgeren, så der ikke opstår kommunikationsbrist – det vil altid være specialkonsulenten, der kender borgerens situation i dybden. Så det er kun i særlige situationer advokaten, der kommunikerer med borgeren. Da en sag om en BPA-ordning typisk aldrig står alene, vil specialkonsulenten fortsætte med at være partsrepræsentant på de øvrige af borgerens sager. Det vil ofte dreje sig om merudgifter, bil, hjælpemidler mv.

Hvis der er tale om en ung borger under 18 år, der har søgt om hjælp til sagsbehandling af sag om en BPA-ordning, der skal træde i kraft, når vedkommende fylder 18 år og skal overgå til at være omfattet af servicelovens voksenbestemmelser, tager sagsbehandlingen udgangspunkt et helt andet sted og ofte længe før, der træffes første afgørelse i sagen. I de sager er der et behov for, at både specialkonsulent og advokat træder ind som sagsbehandlere allerede ved de første møder med kommunen i sagen. Se beskrivelse af et typisk forløb for person under 18 år.

 

Nedenfor beskrives det typiske sagsforløb i punktform vedrørende sager om BPA-ordninger for voksne

Afgørelse vedrørende enten afslag på BPA-ordning eller sag om for få udmålte timer i samme:

  1. En borger henvender sig til Dike. Specialkonsulenten arrangerer 1. møde med borgeren.
  2. Specialkonsulent forbereder mødet:
    • Undersøger og forstår diagnoserne.
    • Specialkonsulenten beder borgeren om at få tilsendt en kort beskrivelse af borgeren og vedkommendes funktionsniveau.
    • Det undersøges, om borgeren er førtidspensionist/under uddannelse eller i job.
    • Oplysningsskema på borgeren sendes til vedkommende, som returnerer skemaet til specialkonsulenten i udfyldt stand.
    • Specialkonsulenten forbereder dokumenter til mødet, evt. aftale om rådgivning, hvis borgeren søger BPA, eksempel på døgnrytme, fuldmagt til partsrepræsentation, evt. skema til info af brugers kontaktpersoner i kommunen.
  3. Specialkonsulent afholder møde hos borgeren. Information om sagsgangen mellem borger, specialkonsulent og advokat, udfyldelse og underskrivelse af dokumenter, evt. overlevering til specialkonsulent af relevant korrespondance med kommunen.
  1. Specialkonsulent bliver herefter partsrepræsentant i alle borgers sager (dvs. også i fx sag om merudgift, hjælpemidler, bil mv.)
  2. Specialkonsulent søger aktindsigt i sager hos kommunen.
  3. Specialkonsulent sørger for at overholde eventuelle frister.
  4. Advokat vurderer procesrisiko i tæt samarbejde med specialkonsulent.
  5. Advokat og specialkonsulent afvejer og afgør, hvorvidt sagen skal føres videre, og borger orienteres om forventet resultat og sagsbehandlingstid.
  6. Advokat overtager partsrepræsentation ift. sagen om BPA-ordningen, mens specialkonsulent fortsætter som partsrepræsentant ift. de øvrige sager.
  7. Specialkonsulenten guider borgeren i strukturering af døgnrytmer. Beskrivelse/udkast af en tilfældig ugedag sendes til specialkonsulent. Yderligere guidning i forhold til struktur er altid nødvendig. Tilfredsstillende udkast struktureres og tilrettes af specialkonsulent. Færdigt udkast sendes til borger for godkendelse. Godkendt udkast af døgnrytme over 7 dage sendes til advokat for gennemlæsning.
  8. Sagen præsenteres for og sendes til advokat: dokumenter, notater om sagen samt oplysninger om, hvad borgeren forventer.
  9. Advokat skriver i samarbejde med specialkonsulent bemærkninger til klage, eller partshøringssvar – afhængig af, hvor sagen er.
  10. Specialkonsulent godkender bemærkninger til klage.
  11. Specialkonsulent sender godkendte bemærkninger til klage til borgeren for godkendelse.
  12. Hvis advokaten sørger for at afgive partshøringssvar, er det ofte det sidste, kommunen mangler inden afgørelse, og der vil derfor enten komme en ny afgørelse fra kommunen herefter, eller kommunen vil begynde ny sagsbehandling på baggrund af partshøringssvar, inden der træffes afgørelse.
  13. Hvis kommunen træffer afgørelse på baggrund af et partshøringssvar, sørger advokaten i samarbejde med specialkonsulenten for at sende begrundet klage i sagen.
  14. Kommunen genvurderer sagen på baggrund af klagen.
  15. Hvis borgeren får medhold i klagen, stopper sagsbehandlingen her.
  16. Hvis borgeren får helt eller delvist afslag, skal kommunen sende sagen til Ankestyrelsen. Det er ikke altid, kommunen gør dette. I stedet forventer de, at der skal klages på ny, hvilket advokaten i samarbejde med specialkonsulenten i så fald gør – og herefter kører genvurderingsmøllen forfra.
  17. Advokaten – alternativt specialkonsulenten – søger aktindsigt i den del af sagen, der er oversendt til Ankestyrelsen for at tjekke, at det er alle de relevante dokumenter, der er oversendt til Ankestyrelsen af kommunen.
  18. Ofte er der ”glemt” relevante dokumenter, der i så fald eftersendes af advokaten – alternativt specialkonsulenten.
  19. Når Ankestyrelsen har oprettet sagen, meddeles dette til advokaten.
  20. Specialkonsulenten underretter borgeren.
  21. Advokaten sender i samarbejde med specialkonsulent herefter bemærkninger til sagen i Ankestyrelsen. (Dette er nødvendigt, da der ofte er nye oplysninger i kommunens genvurdering af sagen, som advokaten ikke har kunnet tage stilling til tidligere).
  22. Ankestyrelsens sagsbehandlingstid er pt. 7 måneder.
  23. Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
  24. Specialkonsulent underretter borgeren.
  25. Ofte hjemviser Ankestyrelsen sagen til kommunens fornyede behandling.
  26. Sagen starter helt forfra i kommunen.
  27. Specialkonsulent underretter borgeren.
  28. Advokaten sender i samarbejde med specialkonsulenten brev til kommunen om Ankestyrelsens afgørelse og minder om sagsbehandlingen.
  29. Kommunen indhenter som regel nye oplysninger, der ofte vedrører vurdering af borgerens evne som arbejdsleder eller borgerens funktionsnedsættelse eller borgerens behov for en bestemt type hjælp. Dette sker ved lægefaglige undersøgelser af borgeren, eller ved at kommunen kommer på observationsbesøg i borgerens hjem.
  30. Der er ofte også et møde med kommunen, inden der træffes afgørelse i sagen igen. Her deltager både borger, advokat og specialkonsulent.
  31. Kommunen træffer afgørelse igen.
  32. Specialkonsulent underretter borgeren.
  33. Oftest gives der fortsat ikke medhold, og advokaten skriver i samarbejde med specialkonsulent begrundet klage.
  34. Kommunen genvurderer sagen og træffer ny afgørelse, der oftest ikke giver borgeren medhold.
  35. Specialkonsulent underretter borgeren.
  36. Sagen sendes til Ankestyrelsen og her er der igen ventetid på mange måneder.
  37. Advokaten eller specialkonsulent søger aktindsigt i den del af sagen, der er sendt til Ankestyrelsen, og eftersender om nødvendigt manglende dokumenter.
  38. Advokaten afgiver bemærkninger i samarbejde med specialkonsulent til sagen i Ankestyrelsen.
  39. Ankestyrelsen har en sagsbehandlingstid på 7 måneder.
  40. Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
  41. Specialkonsulent underretter borgeren.
  42. Ankestyrelsen kan sagtens finde på at hjemvise sagen til fornyet behandling igen, hvis advokaten har kunnet påvise, at sagen endnu ikke er oplyst tilstrækkeligt til at kunne træffe en afgørelse i sagen. Hele sagen kører således forfra i kommunen med meget lang sagsbehandlingstid til følge.

I de værste tilfælde kan sager således strække sig over flere år. For godt nok er den officielle sagsbehandlingstid hos Ankestyrelsen 7 måneder, men i praksis kan den være længere. Hertil kommer kommunens sagsbehandlingstid. Så det er ikke usædvanligt med en sagsbehandlingstid på 2-3 år.

X
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få nyt fra Foreningen Dike direkte til din indbakke